Visithundested-Gb Hundested oversigt

Hundested
et besøg værd
.

Visithundested-De

Forside

 Kikhavn

 Lynæs

 Sølager

Torup

 Skansen

Knuds hus

Nødebohuse

Krydstogt

Aktiv fritid

Skove

Hjælp
v/sygdom

Kontakt

Hvem er jeg

Foto & Video

Turkort

”Forstanderi” Skansens bevæbning var 8 kanoner og nogle morterer. #Battery #D_skansen

Hundested Skanse.

"Skansegård" som ligger lige øst for skansen, går tilbage til stavnsbåndets  tid, og er en af udflyttergårdene fra Kikhavn.  
På gården var et lille udsalg, hvor skansens mandskab kunne købe lidt mad og drikke.

Ca. 30 meter efter Skansegården i retning mod Knud Rasmussens hus, ligger der en sten med en inskription, den er sat der af den hellig orden Darmstadt Evangelische Marienchwesternschaft.
Når Maria søstrene stødte på et smukt sted med udsigt, på deres rejse rundt i verden, opsatte de en Lovprisningstavle.
Stenen er formodentlig opsat i midten af 1970’erne.  

Hundested Skanse.

Der har været en skanse på stedet lige siden svenskekrigene, men de skanser er for længst styrtet i havet.
De skanser der ses i dag, er resterne af de skanser der blev etableret i 1808 under krigen med England i 1807-1814.


De ubeskyttede kyster.
Efter Englands ran af flåden i 1807 lå de danske  kyster ubeskyttet hen.
Et stort  antal batterier og skanser blev derfor opført langs de danske kyster for at  hindre fjendtlig landgang og  beskytte særlig vigtige punkter.  
Endvidere blev kyststrækningerne mellem forsvarsværkerne afpatrujeret af de lokale afdelinger af kystmilitsen.

Kystmelitsen var inddelt i såkaldte "forstanderier" på 50 mand, ledet af en forstander.

Skansen ved Hundested.

Der har været en skanse ved Hundested langt tilbage i tiden, til beskyttelse af indsejlingen til fjordene i forbindelse med Svenske krigene,  men den gamle Skanse er forlængst styrtet i havet. Den nuværende skanse er opført i forbindelse med Englandskrigen 1807-14.
Skansen har været et lukket voldanlæg med en foranliggende grøft, mod syd og vest var skansen beskyttet af ekstra jordvolde.
I dag er dele af dette anlægget også styrtet i havet.

Isefjordens anden side blev bevogtet af Skansehage batteri. Englandskrigene var en udløber af Napoleonskrigene hvor Danmark forsøgte at  holde sig neutral,  imidlertid krævede England den danske flåde udleveret, da de betragtede den som en  mulig trussel, hvis den skulle falde  i Napoleons hænder efter at han havde mistet sin flåde ved Trafalgar. Danmark nægtede dette, men måtte bøje sig for kravet efter et  kraftigt bombardement af København. Krigen der fulgte, kom til at udforme sig som en søkrig i de danske farvande, med åbne kanonbåde og små kaperskibe mod de engelske fartøjer.

Den 14. september 1808 blev det første danske kaperreglement udstedt. Dermed fik enhver, der havde løst kaperbrev og kunne stille en  kaution, kongelig (Frederik 6) tilladelse til at opbringe fjendtlige handelsskibe, altså udførtes der en slags sørøverri i de danske farvande .

 De ubeskyttede kyster.
Efter tabet af flåden lå de danske kyster ubeskyttet hen. Et stort antal batterier og skanser blev derfor opført langs kysterne for at hindre  jendtlig landgang og beskytte særlig vigtige punkter. Endvidere blev kyststrækningerne mellem forsvarsværkerne afpatruljeret af de  lokale afdelinger af kystmilitsen. Kystmelitsen var inddelt i så kaldte "forstanderier" på 50 mand, ledet af en for- stander.

 Kystmilitsens opgave.
Militsen bestod af de mænd, som ikke gjorde militærtjeneste. Deres opgave var først og fremmest at hindre eller forsinke fjendens fremgang, indtil de regulære tropper nåede frem. Militsfolkene måtte selv skaffe sig bevæbning, som derfor mest bestod af høtyve, knipler, leer o.l.

Hver søndag efter gudstjeneste skulle militsfolkene møde op til øvelse. Man stillede ikke store krav til deres militære træning. Dog skulle de kunne gå rask, og uforfærdet løbe på fjenden "ledsaget af en stærk skrig af alle mand".

Til  Top